Press

Vietnam-pioneren Lê Lê er stadig velbesøgt og holder standarden høj, selv om stedet har udvidet til at rumme 160 gæster.

   Vietnam eller måske rettere Lê Lê er kult. Hvem skulle dog tro, at man en mandag aften i krisetider, hvor hele kulturbranchen klager over dalende besøgstal, skal stå i kø og vente i over en halv time for at få bord i et spisehus med plads til 160 gæster?

Det skal man altså bare stadig, når man vil spise vietnamesisk hos Lê Lê, der i 2003 for mange var den første åbning til det skønne vietnamesiske køkken.

Siden har København fået sig et par andre vietnamesiske restauranter (og der ligger også stadig den gamle klassiker ved Nordhavn Station), men Lê Lê har formået at fortælle en særlig historie, samtidig med at de har holdt sig til det vietnamesiske køkkens friske og fristende lette retter, som alle kan forholde sig til og finde behag ved.

Gadekøkkenet er blevet stuerent
Da Lê Lê åbnede i 2003, var der tale om et ægte gadekøkken med bakelitborde og en stort set fraværende betjening. Nu er stedet fancy-moderne med brunlakerede træborde og gyldne toner i noget, der ligner et stort brasserie.

Der er også langt mere betjening og langt mere restaurant over det 'nye' Lê Lê, og det ses og mærkes så også på priserne.

Menukortet er blevet svært udvidet, og gadekøkkenet er blevet stuerent. Jeg havde udstyret mig med et par medspisere, da vietnamesisk køkken som andre asiatiske køkkener fungerer bedst ved, at man køber lidt forskellige retter og deler dem alle.

For at imødekomme dette for singlegæster har Lê Lê konstrueret nogle combo tallerkener til forret, hvor man får lidt forskellige ruller og spyd. Vi var dog nok til at kunne kombinere selv.

Volumen slår igennem
I Vietnam er køkkenet både råt og hot, og som sådan ville vi også spise det her. De rå og kolde ruller med tynd risdej og masser af mynte er indbegrebet af den friskhed, der karakteriserer smagen af det vietnamesiske køkken, og som skiller det ud fra al anden asiatisk mad.

Vi bestilte goi cuon, der er sådanne friske ruller med fyld af kylling, reje og mynte, og som så dyppes i en vineddikesovs. De er så store, at to ruller rækker til fire personer (70 kr.). Lige lovlig kolde og tætrullede, så det særlige forfriskende sprøde raffinement forsvandt.

Her slår volumen igennem - de må naturligvis tilberedes i så god tid, at køkkenet kan klare at servicere alle 160 pladser. Langt skønnere var de tre varme og lidt mindre cha gio-ruller med kalkun og krabbekød stegt med en tynd og fin knasende dejkant, der så ved bordet pakkes i sprød salat med mynte og dyppes i chili og eddike (70 kr.).

Æble erstatter grøn papaja
Endelig måtte vi have en grøn papajasalat, der er noget af det herligste, man kan spise i Vietnam. Vores meget opmærksomme tjener forklarede, at grøn papaja var svær at få i høj kvalitet herhjemme, og at køkkenet i stedet laver det med æble - Danmarks svar på den grønne papaja.

Med masser af krydderurter, hakkede jordnødder og tørrede rejer fungerede den fint og friskt som en papajasalat, men i råvarer modsvarer den ikke helt prisen på 88 kr. Popularitet koster som bekendt, og det må gæsten så forstå.

Lê Lê har et omfattende drinkskort og helt vidunderligt mange ikkealkoholiske skønne drinks (40 kr.), som vi prøvede et par stykker af suppleret af et par glas Penedes, hvis frugtighed kunne klare nogle af hovedretternes moderate krydring.

Vinkortet spænder fint og med mange gode glasvine - derfor kan det undre, at øllene ikke er mere velassorterede. Hvor er Huda Beer (brygget med dansk teknologi), Saigon og alle de andre gode vietnamesiske øl? Til gengæld var der gratis isvand på anmodning.

Oksefiletsalaten er et fund
Hovedretterne kom ganske hurtigt efter, og her stod oksefiletsalaten med drypstenshulenavnet salach thit som noget af det bedste. Lun salat med sprød salat, kål, tomat, grønne bønner, gulerødder, løg, sød basilikum, chili, soya og krydrede oksekødsstrimler stegt med citrongræs, og det hele serveres med ris.

Til 130 kr. er det et fund for både størrelse og velsmag. Ligeledes var de velkrydrede marinerede spareribs med små ruller af risnudler, syltede agurker og fermenterede strimler af rodfrugter en nydelse, der er værd at køre efter (145 kr.).

Trods Vietnams lange kyststrækning var der ikke meget fra havet, men dog muslinger i en krydret chilisovs med masser af smag (130 kr.). Her halter muslingernes kvalitet dog en anelse, men måske skyldes det, at Danmark har glemt, at det også er et land med hav omkring, så det er svært at få ordentlige fisk og skaldyr i butikkerne. Ikke at der var tale om dårlige muslinger, bare lidt for indtørrede og kedelige.

Godt med vin til
For at komme rundt i både kogt, stegt, dybstegt og nudelretter valgte vi som den sidste ret en, der på kortet stod som sprøde æggenudler med kylling. Den kom meget dekorativt i en kurv af sprødstegte nudler med fyld af soyaglaseret wokkylling med blandt andet frugt og grønt.

Her gik erindringerne så for en gangs skyld mere i retning af Kina, men de har da også haft en vis indflydelse på det vietnamesiske køkken, selv om det i dag fremstår som sit helt eget.

Også franskmændene har jo været inde over, og derfor er det slet ikke så tumpet at drikke vin til, hvilket det gode vinkort vidner om.

Masser af smagsnuancer
Lê Lê har stadig hovedvægten på den hurtige del af det vietnamesiske køkken, men har samtidig tilladt fusionen at trænge sig på, så desserterne er i høj grad fransk-europæiske og står udstillet i en kølemontre, hvorfra man kan udpege sig sin frugttærte eller sin chokoladekage.

En regning for fire mætte mennesker inklusive et glas vin eller en frugtdrink og en enkelt kage beløb sig til 1.114 kr. og placerer Lê Lê i den meget moderate del af middelskalaen rent udgiftsmæssigt.

Maden er velafbalanceret og godt tilberedt med masser af smagsnuancer og krydderier, og så er stemningen pulserende og livlig. Her kommer vores nye karakterskala til sin ret, for de nye 4 huer passer perfekt på Lê Lê.