Byens hippe take-away kommer med el-bil

11.02.09   Anders Hjort, Politiken

Holdet bag Cofoco står bag ny takeaway-service, hvor man kan få mad bragt ud fra byens bedste restauranter. I el-biler.

Rygende varme won-tons, en håndfuld friske nigirier eller bare en god omgang smørrebrad bragt direkte til døren.

Det er blot nogle af valgmuligherne på menuen i det nye net-koncept 'Room Service', som holdet bag restaurantkæden Cofoco nu lancerer.

På www.roomservice.dk kan man bestille middagsretter fra en række af byens mest populære restauranter. Blandt andet Sticks'n'Sushi, Allez Allez by Lê Lê, The Laundromat Café, thai-bistroen The Ricemarket, smørrebrødsrestauranten Aamann's, Gourmandiet og Wokshop.

Spise hjemme
Ideen bag Room Service er, at københavnerne kan få restaurantoplevelsen direkte hjem i spisestuerne.

»Med Room Service introducerer vi hurtig levering til døren fra et nøje udvalg af restauranter, som alle byder på lækker mad, vi kan stå inde for,« siger Torben Klitbo, kok og direktør for Room Service.

»Vi går udelukkende efter spisesteder med en klar profil, og det bliver dermed den første service af sin slags herhjemme, der målretter sig direkte til et publikum med sans for både pris og kvalitet.«

Maden bringes ud i el-biler
Klitbo er manden bag restaurantkæden Cofoco - som også driver Le Marché, Vespa, Auberge og Les Trois Cochons.

Cofoco var i sin tid den første ikke-ryger restaurant i København, og med Torben Klitbos nyeste madinitiativ er der også tænkt på miljøvenligheden.

Maden fra restauranterne bliver nemlig bragt ud i el-biler. Et køretøj, der ifølge Room Service er valgt for at forurene mindst muligt.

Men der er selvølgelig intet i denne verden, der er gratis.

Det koster mellem 65 og 95 kroner at få maden leveret ud fra den restaurant, man gerne vil prøve. På hjemmesiden kan man indtaste sit postnummer og se, hvor meget det koster at få middagsmaden bragt til sin hoveddør.

Hippe vietnamesere vil holde det eksklusivt Kokkehuer
LêLê nhâ hâng4 Kokkehuer
Københavnerprisen Kokkehuer
Euroman anbefaler4 Kokkehuer