LêLês gademad på Rådhuspladsen
10.11.11 Else Bjørn, AOK
LêLê er rykket ind i city med et funky spisested med plads til 80 gæster ved Rådhuspladsen i Hotel Alexandras stueetage, hvor der før lå en bistro.
Ryk direkte ind på Rådhuspladsen, lyder det i Matador-spillet. Med den nye filial, som LêLê åbnede i Hotel Alexandra på hjørnet af H.C. Andersens Boulevard og Studiestræde midt i oktober, er den hastigt voksende vietnam-nam-kæde så tæt, man kommer på hotel på Rådhuspladsen uden at dele postnummer med pladsen.
LêLê Street Kitchen har sin egen indgang på hjørnet af H.C. Andersen Boulevard og Studiestrædet. Spisestedet åbner tidligt om morgenen, hvor den serverer morgenmad fortrinsvis for hotellets gæster. Fra frokost tager det asiatiske køkkens liflige dufte over, og små delikate retter strømmer ud fra det åbne køkken bag baren.
Maden er inspireret af Asiens gadekøkkener i en skøn blanding, og du kan både få sushi, nudelretter, vietnamesiske ruller og dim sum, som er Kinas svar på tapas.
LêLê Street Kitchen er indrettet i den første LêLês ånd, og på menukortet kan du finde en del retter fra LêLê-kædes spæde start.
Du kan ikke bestille bord.
Historien bag
LêLê nhà hàng åbnede i 2003, som et billigt, vietnamesisk spisested overfor Vesterbro Torv, hvor både vietnamesere, der bor i Danmark, og unge, bysmarte vesterbroere væltede ind for at spise nudelsupper og andre stærke retter. Det lille, indendørs gadekøkken flyttede i november 2006 ind på hjørnet af Vesterbrogade og passagen ved Det Ny Teater i et gigantisk lokale med 4,7 meter til loftet og plads til 160 mennesker. Samtidig steg priserne lidt.
I juli 2011 åbnede Vesterbros største og mest funky vietnam-restaurant LêLê nhà hàng også en take away på Østerbro, som kun har få spisepladser, ligesom de på Vesterbro har LêLê Take Away.